Ventetider kan for eksempel registreres fra l\u00e6gehenvisningen eller efter et speciall\u00e6gebes\u00f8g. Nogle sundhedssystemer vil m\u00e5le den "ambulante" ventetid, andre den "indlagte" ventetid, andre m\u00e5ler den fulde henvisnings-til-behandling ventetid, som det er tilf\u00e6ldet i Danmark, Norge og England.<\/p>\n
Mens middel- og medianventetiden, ventetid ved bestemte percentiler af fordelingen - og antallet eller andelen af patienter, der venter mere end en t\u00e6rskelperiode (f.eks. 3, 6 eller 12 m\u00e5neder) - alle er gyldige m\u00e5der at m\u00e5le ventetiden p\u00e5 gange, er medianen mest brugt til internationale sammenligninger.<\/p>\n
Men fordelingen af ventetider er generelt sk\u00e6v med en lille andel af patienterne, der venter meget l\u00e6nge, hvilket betyder, at de gennemsnitlige ventetider kan v\u00e6re v\u00e6sentligt l\u00e6ngere end medianen.\n\n Hvordan sammenligner Storbritannien sig?\n<\/strong>\nOECD-unders\u00f8gelsen viser, at ventetider til elektiv kirurgi kan variere meget mellem landene, med ventetider n\u00e6sten 10 gange h\u00f8jere i nogle lande end andre.<\/p>\n Data om ventetider er i \u00f8jeblikket kun tilg\u00e6ngelige for 17 OECD-lande og for visse procedurer. I gennemsnit p\u00e5 tv\u00e6rs af disse lande var de gennemsnitlige ventetider kortere for mere mindre operationer, s\u00e5som gr\u00e5 st\u00e6roperationer (95 dage i 2018), og l\u00e6ngere for mere st\u00f8rre operationer som hofteudskiftning (110 dage) og kn\u00e6udskiftning (140 dage).<\/p>\n Der er dog store forskelle p\u00e5 tv\u00e6rs af landene. Samlet set var ventetiderne til elektiv kirurgi i 2018 de laveste i Danmark, Holland, Italien og Ungarn, mens de var de h\u00f8jeste i Estland, Polen og Chile.<\/p>\n Nedenst\u00e5ende diagram viser de gennemsnitlige ventetider for nogle udvalgte OECD-lande med sammenlignelige data for forskellige typer operationer.<\/p>\n Som diagrammet viser, var de gennemsnitlige ventetider for gr\u00e5 st\u00e6roperation i Storbritannien lavere end OECD-gennemsnittet, men h\u00f8jere end nogle andre lande, herunder Italien, Danmark og Sverige i 2018. Det skal bem\u00e6rkes, at to lande, der ikke er vist i dette diagram , Estland og Polen, havde v\u00e6sentligt h\u00f8jere ventetider p\u00e5 henholdsvis 180 og 250 dage.<\/p>\n P\u00e5 trods af, at ventetiden til elektiv kirurgi er steget over tid, var den gennemsnitlige ventetid i Storbritannien til hofte- og kn\u00e6proteser igen lavere end OECD-gennemsnittet og under lande som Australien, Canada og Portugal.<\/p>\n I Australien var den gennemsnitlige ventetid p\u00e5 kn\u00e6udskiftninger en af de h\u00f8jeste ud af alle OECD-lande p\u00e5 209 dage, mere end 6 m\u00e5neder. OECD-gennemsnittet er h\u00f8jt for denne type procedure, og blev taget op af relativt f\u00e5 lande med meget h\u00f8je ventetider (ikke vist her), s\u00e5som Chile, som har en median ventetid p\u00e5 840 dage, og Estland med 460 dage.<\/p>\n I alle lande har patienter, der har behov for mere presserende behandlinger, generelt en kortere ventetid end dem, hvis helbredstilstand er mindre tilb\u00f8jelig til at forringes, mens de venter. Derfor er medianventetiden for koronar bypassoperation generelt kortere.\n \u00c6ndringer i medianventetiden i lande som Storbritannien og Australien har dog, sk\u00f8nt betydelige, v\u00e6ret relativt sm\u00e5 set i et internationalt perspektiv sammenlignet med f.eks. Estland og Portugal.<\/p>\n Mange lande har implementeret politikker, der fokuserer p\u00e5 at reducere ventetider, med blandede resultater. Det er lykkedes Danmark, England og Finland at reducere ventetiderne for mange elektive sundhedsydelser og fastholde disse reduktioner over l\u00e6ngere perioder, og som det fremg\u00e5r af figurerne, har Polen form\u00e5et at reducere ventetiderne v\u00e6sentligt inden for de seneste fem \u00e5r.<\/p>\n Bem\u00e6rk: \u2020 For Holland er dataene middelv\u00e6rdien, fordi medianen ikke er tilg\u00e6ngelig * For Norge er ventetider overvurderet p\u00e5 grund af den m\u00e5de, hvorp\u00e5 ventetiderne beregnes.\n\n Kilde: OECD Health Statistics\n<\/a>\n\n Maksimale ventetider er blevet brugt i mange lande som et m\u00e5l for udbydere, og i nogle tilf\u00e6lde en garanti for patienter, men der er ingen "one-size-fit-all" maksimal ventetid.<\/p>\n Permanente og vedvarende stigninger i udbuddet er den mest effektive m\u00e5de at opn\u00e5 permanente reduktioner af ventetider p\u00e5. Imidlertid tjener kortsigtede interventioner ved hj\u00e6lp af lejlighedsvise supplerende finansieringspakker ogs\u00e5 et vigtigt form\u00e5l. Ved hurtigt at reagere p\u00e5 en midlertidig stigning i eftersp\u00f8rgslen eller en kortvarig afbrydelse af udbuddet, kan ventelisterne forhindres i at stige v\u00e6sentligt og for\u00e5rsage et eftersl\u00e6b og for\u00e5rsage \u00f8gede ventetider l\u00e6ngere nede i linjen eller over l\u00e6ngere tid.<\/p>\n Selv permanente stigninger i udbuddet er ikke en garanti for succes. I nogle tilf\u00e6lde kan yderligere udbud opvejes af en stigning i eftersp\u00f8rgslen gennem en stigning i henvisninger, test og procedurer. For eksempel er ventetiderne for nogle elektive operationer i Canada og Australien steget i de seneste \u00e5r p\u00e5 trods af yderligere finansiering og \u00f8get aktivitet.<\/p>\n Hvor der er en betydelig overeftersp\u00f8rgsel, er eftersp\u00f8rgselssiden ogs\u00e5 nogle gange m\u00e5lrettet for at reducere ventetiderne. Kliniske prioriteringsv\u00e6rkt\u00f8jer, der fokuserer p\u00e5 at forbedre sundhedsresultater, kan forbedre henvisningsprocessen og h\u00e5ndteringen af ventelister.<\/p>\n I OECD-rapporten\n\n New Zealand\n<\/strong>\nbruges som eksempel p\u00e5 et land, der har fors\u00f8gt at forbedre prioriteringen af patienterne (men i kombination med stigende udbud). Efter en reduktion af ventetiden til elektiv kirurgi til maksimalt 4 m\u00e5neder i 2012,\n\n ventetiderne er faldet\n<\/a>\nfor mange almindelige procedurer og ligger et godt stykke under OECD-gennemsnittet.\n\n Indvirkningen p\u00e5 adgang til pleje og sundhedsresultater\n<\/strong>\nEn stor m\u00e6ngde evidens peger p\u00e5, at lange ventetider kan have negative effekter p\u00e5 b\u00e5de adgangen til pleje og sundhedsresultater for patienterne. Dette er et problem med at adressere ventelister p\u00e5 eftersp\u00f8rgselssiden ved at rationere ventetider og implementere prioriteringspolitikker.<\/p>\n Patienternes forhold kan forv\u00e6rres i ventetiden, is\u00e6r hvis ventetiden forl\u00e6nges eller patienten fraprioriteres. Selvom behovet for en hofteudskiftning for eksempel ikke er livstruende, er det invaliderende at leve med en s\u00e5dan tilstand p\u00e5 l\u00e6ngere sigt og kan reducere patientens livskvalitet v\u00e6sentligt.<\/p>\n Ud over at have potentielt alvorlige konsekvenser for patienter og v\u00e6re en kilde til ud\u00e6kkede plejebehov i nogle lande, kan lange ventetider ogs\u00e5 resultere i uligheder i adgangen. Ideelt set b\u00f8r adgang til pleje v\u00e6re baseret p\u00e5 behov og ikke betalingsevne.<\/p>\n Nogle patienter vil uundg\u00e5eligt have flere muligheder end andre, og p\u00e5 internationalt grundlag er der store uligheder i adgangen afh\u00e6ngig af, hvor patienten bor. For eksempel den maksimale ventetid p\u00e5 en operation for gr\u00e5 st\u00e6r\n\n sp\u00e6nder mellem landene\n<\/a>\nfra en m\u00e5ned i Danmark til 1,5 \u00e5r i Estland. Selv inden for et land kan der v\u00e6re v\u00e6sentlige forskelle mellem adgang i landdistrikter og storbyomr\u00e5der.<\/p>\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/legacy\/2021\/04\/OECD-Waiting-Times-1024x791.png\")
\n\n Hvordan har ventetiderne \u00e6ndret sig over tid?\n<\/strong>\nOECD-tallene viser, at ventetiderne p\u00e5 elektiv behandling (som normalt er l\u00e6ngst) efter en periode med stabilitet var begyndt at stige i en r\u00e6kke lande, allerede f\u00f8r Covid-19-udbruddet.<\/p>\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/legacy\/2021\/04\/Surgery-waiting-times.png\")
\n<\/strong>\n\n Hvordan h\u00e5ndteres ventetider i forskellige lande?\n<\/strong>\nN\u00e5r der opst\u00e5r ventelister, er det generelt et resultat af en ubalance mellem eftersp\u00f8rgsel efter og udbud af sundhedsydelser. De rigtige politikker at implementere vil v\u00e6re forskellige i hvert land og afh\u00e6nger blandt andet af sundhedssystemet, den \u00f8konomiske og politiske situation.<\/p>\n